Psykisk syge holdes væk fra arbejde

På ti år er antallet af psykisk syge førtidspensionister tredoblet. Læger giver kommuner og arbejdsmarkedet skylden.
Psykiske lidelser som depression og angst var sidste år grunden til, at cirka 6.000 mennesker gik på førtidspension.
Det er tre gange så mange som for ti år siden. Men i samme periode er der ikke kommet flere psykisk syge, siger flere læger.
»Der er intet, der tyder på, at der bliver flere mennesker med psykiske tilfælde, så der må være sket noget andet«, siger Morten Birket-Smith, psykiatrisk overlæge ved Bispebjerg Hospital.
Udviklingen betyder, at andelen af førtidspensionister med psykiske lidelser er fordoblet. Mens det i 1998 var hver fjerde førtidspensionist, der havde en psykisk lidelse, er det i dag hver anden.

Store lokale forskelle
Tallene dækker over store lokale forskelle. Mens flere end seks ud af ti af sidste års førtidspensionister i Middelfart kommune har psykiske lidelser, er det kun hver fjerde i Vordingborg. Overlæge Morten Birket-Smith peger på, at mange kommuner ikke har noget fast samarbejde med psykiatrien.
»Kommunerne kender ikke de psykisk syge og er ikke vant til at håndtere depressioner og angstlidelser. Det er langt fra alle kommuner, der har en psykiatrisk konsulent, og det betyder, at behandlingen af pensionssagerne ikke er optimal«, siger han.
Det påpeger Ankestyrelsen også, der sidste efterår opfordrede kommunerne til at inddrage den nødvendige lægelige ekspertise i sagsbehandlingen. Det skete, efter at styrelsen havde gennemført en stikprøveundersøgelse blandt 980 sager, hvor kommunerne havde bevilget førtidspension på grund af en psykisk lidelse.

Mere: Politiken (3 iunie 2008)

Acest articol a fost publicat în Dansk și etichetat . Pune un semn de carte cu legătura permanentă.

Lasă un răspuns

Completează mai jos detaliile tale sau dă clic pe un icon pentru a te autentifica:

Logo WordPress.com

Comentezi folosind contul tău WordPress.com. Dezautentificare / Schimbă )

Poză Twitter

Comentezi folosind contul tău Twitter. Dezautentificare / Schimbă )

Fotografie Facebook

Comentezi folosind contul tău Facebook. Dezautentificare / Schimbă )

Fotografie Google+

Comentezi folosind contul tău Google+. Dezautentificare / Schimbă )

Conectare la %s