Skarp FN-kritik af Danmark

Morgenavisen Jyllands-Posten, regeringen og det danske samfund beskyldes for at være fremmedfjendsk i en rapport til FN’s Menneskeretskommission.

Dansk Folkeparti ønsker manden bag rapporten fyret.

MUHAMMED-SAGEN

Af KRISTOFFER PINHOLT,

JENS GRUND og JORGEN ULLERUP,
Jyllands-Postens korrespondent

København/Paris 9

Den danske regering levede ikke op til sine internationale forpligtelser, da den med henvisning til ytringsfriheden afviste at tage stilling til Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og at mødes med ambassadører fra muslimske lande.
Det konkluderer FN’s særlige rapportør i spørgsmål om moderne former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance, senegaleseren Doudou Diène, i en rapport til FN’s Menneskeretskommission.
Rapporten er dateret 13. februar 2006 og handler om situationen for muslimske og arabiske befolkningsgrupper i forskellige dele af verden navnlig efter AI Qaidas terrorangreb mod USA 11. september 2001.
Doudou Diène beskæftiger sig med situationen i lande som USA, Storbritannien og Spanien og konstaterer, at udviklingen navnlig er bekymrende i Europa, hvor islamofobien har været på fremmarch i de seneste år.
Krisen omkring Jyllands-Postens Muhammed-tegninger fylder adskillige sider i den 15 sider lange rapport, og den specielle rapportør Iægger ikke fingrene imellem. Sagen er det alvorligste udtryk siden 2001 for det voksende had mod islam og banaliseringen af ærekrænkelser over for religioner, fordi tegningerne spiller på gamle fordomme og knytter islam til terrorisme, mener han.
Ved at afvise at tage officiel stilling til tegningerne afslørede den danske regering ikke blot, at islamofobi er blevet politisk banaliseret, juridisk forbrød regeringen sig også mod tre paragraffer i den Internationale pagt om civile og politiske rettigheder, lyder påstanden Bl.a. henviser Doudou Diène til flere paragraffer om, at ytringsfrihed er begrænset af respekten for andre og enhver opfordring til diskrimination eller vold. Derfor var den danske regering forpligtet til at tage stilling for at honorere sine internationale forpligtelser, mener rapportøren.

Politisk alarmerende
Senegaleseren finder det også politisk alarmerende, at regeringen ikke benyttede lejligheden til at gå op mod de voksende ære-krænkeIser af alle religioner. Han forklarer det med den indflydelse, som »det ekstreme højreparti Dansk Folkeparti« har haft på dansk udlændingepolitik.
Han noterer, at islamofobien er størst i lande, hvor ideer fra det ekstreme højre har haft en afsmittende virkning. De bliver en del af de demokratiske partiers programmer, og de politiske ledere mangler vilje til at bekæmpe racisme og fremmedhad.
Både SF-lederen Villy Søvndal og den radikale partileder, Marianne Jelved, mener, at regeringen burde have tilkendegivet sin holdning til tegningerne over for FN.
»Regeringen kunne have svaret FN, at der er ytringsfrihed i Danmark og samtidig sagt, at man er ked af tegningerne. Statsministeren forsvarer ytringsfriheden, men pålægger sig selv tavshed. Det er et absurd fravalg af retten til at ytre sig,« siger Villy Søvndal.
Marianne Jelved siger, at Danmark må tage FN-kritikken alvorligt: »Vi skal håndhæve FN-pagten og de andre konventioner, vi har skrevet under på. Vi må acceptere, at konklusionerne ikke altid er, som vi gerne vil have det – når vi samtidig ønsker et internationalt retssamfund. FN-kritikken er med til at erodere vores internationale omdømme. Det er i forvejen skadet.«

Kjærsgaard til modangreb
Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, går derimod til modangreb og kalder Doudou Diènes kritik helt urimelig og uanstændig: »Den er så belastende for ham og FN-systemet, at han burde sættes fra sin bestilling. Han aner ikke, hvad han taler om. Danskerne er et venligt og tolerant folkefærd.«
Socialdemokraternes leder, Helle Thorning Schmidt, afviser, at rapporten vil få partiet til at stille nye krav til regeringen.
»Jeg opfatter ikke Danmark som et xenofobisk eller racistisk land og kan ikke genkende det billede, som Doudou Diène tegner. Vi har til tider haft en for hård tone herhjemme, og regeringen burde have taget modet med de arabiske ambassadører. Men jeg accepterer ikke, at Muhammed-krisen alene er regeringens skyld. De arabiske lande og de herboende imamer, der har rejst rundt i Mellemøsten, har også et ansvar.«

Fra Jyllands-Posten, Lørdag den 18. marts 2006 *** http://www.jp.dk

Acest articol a fost publicat în Dansk, Opinii. Pune un semn de carte cu legătura permanentă.

Lasă un răspuns

Completează mai jos detaliile tale sau dă clic pe un icon pentru a te autentifica:

Logo WordPress.com

Comentezi folosind contul tău WordPress.com. Dezautentificare / Schimbă )

Poză Twitter

Comentezi folosind contul tău Twitter. Dezautentificare / Schimbă )

Fotografie Facebook

Comentezi folosind contul tău Facebook. Dezautentificare / Schimbă )

Fotografie Google+

Comentezi folosind contul tău Google+. Dezautentificare / Schimbă )

Conectare la %s